Print side  Tilføj favoritter  E-mail denne side   
Om Samburu, Buffalo Springs og Shaba

De to sammenhængende områder, Buffalo Springs og Samburu, er lige så fantastiske som Masai Mara, hvad angår natur og dyreliv. Områderne adskilles kun af floden “brunt vand” og udgør tilsammen 250 km². Vi befinder os ca. 350 km nord for Nairobi, og på vejen hertil krydses ækvator og højlandet ved Mount Kenya. Naturen er interessant og adskiller sig fra de øvrige safariområder i Kenya. Her er tørt i Samburu og Buffalo Springs, og der findes kun mere hårdføre dyrearter, der har tilpasset sig den ringe nedbør. Naturen er smuk, og de to områder er omkranset af bjerge. I centrum finder man den livgivende flod. Det er den, der tiltrækker dyrene, og specielt i månederne før regntiderne, hvor der er tørt, overgår dyrelivet alt andet i Afrika. Kendetegnene er de store flokke af elefanter men også andre dyrearter, der er afhængige af at finde vand ved floden. Samburu og Buffalo Springs er varmere end de sydlige og østlige områder, men varmen er tør og ikke ubehagelig. I Samburu og Buffalo Springs finder man den elegante gerenuk-antilope og den smalstribede “Grevys” zebra, der kan klare sig i lange perioder uden vand. Af andre nordlige arter findes netgiraffen, somali-strudsen og den majestætiske oryx-antilope. Fuglelivet er helt fantastisk, og rovdyrene er vel repræsenteret. Specielt er muligheden for at se leopard bedre end i de fleste andre områder. Samburu og Buffalo Springs er velegnet til 2-3 nætters ophold.


Mest læste
 
 
 
 
   Site Map | RSS Feed
 

Rejsebureau - Safari rejser - Safariture - Rejser til Afrika - Rejser til Sydafrika
Safarilande - Kenya - Tanzania - Botswana - Zambia - Malawi - Zimbabwe - Namibia
Golfrejser - Familiesafari - Bryllupsrejser - Teltsafari - Victoria Falls - Cape Town - Kenyas kyst - Kalahari ørkenen - Hvaler i Sydafrika

Copyright © Livingstone Safari - Afrika rejser - All Rights Reserved.

CMS SYSTEM - SEO optimering & Google Adwords by Media2 A/S.