Print side  Tilføj favoritter  E-mail denne side   
Om højlandet og trætophotellerne

Mount Kenya og Aberdare skoven ligger ca. 180 km nord for Nairobi. Områderne er kendte for vandreture til toppen af Mount Kenya, men bedst kendt for de såkaldte “treelodges" eller trætop-hoteller, der ligger både i Aberdare skoven og i Mount Kenyas skove. Tilsammen udgør de to områder omkring 1.500 km². Begge steder får man enestående oplevelser i den tætte afrikanske urskov. Langt inde i skovene finder man trætophotellet, hvor der overnattes i pælehytter i skovens lysning med udsigt til et vandhul, der døgnet rundt tiltrækker skovens dyr. Fra forskellige steder kan dyrene betragtes - ofte på meget nært hold. I dagtimerne oplever man bøfler, elefanter, skrift-antiloper, vandbukke og mange af skovens fugle. I tusmørket og nattetimerne oplever man andre dyrearter, blandt andet næsehorn, leoparder, genetter og gigant skovsvin, samtidig med at nattens stilhed brydes af trægrævlingernes gennemtrængende kald samt advarselssignaler fra andre dyr om, at et rovdyr er nær. Det er altid en spændende oplevelse at overnatte på et trætophotel, hvor man har lejlighed til at betragte dyrene gennem længere tid end ellers. Indkvarteringen er komfortabel, men man skal regne med nogle kolde nattetimer, når man sidder ude og iagttager ved vandhullet. Normalt tilbringer man én nat på et trætophotel. Overnatning på et af Kenyas trætophoteller er velegnet i starten af en safarirejse, f.eks. efter en overnatning i Nairobi eller Aberdare.


Mest læste
 
 
 
 
   Site Map | RSS Feed
 

Rejsebureau - Safari rejser - Safariture - Rejser til Afrika - Rejser til Sydafrika
Safarilande - Kenya - Tanzania - Botswana - Zambia - Malawi - Zimbabwe - Namibia
Golfrejser - Familiesafari - Bryllupsrejser - Teltsafari - Victoria Falls - Cape Town - Kenyas kyst - Kalahari ørkenen - Hvaler i Sydafrika

Copyright © Livingstone Safari - Afrika rejser - All Rights Reserved.

CMS SYSTEM - SEO optimering & Google Adwords by Media2 A/S.