Print side  Tilføj favoritter  E-mail denne side   

Livingstones Teltsafari i Kenya - 10 dage

LIVINGSTONES TELTSAFARI I KENYA - 10 DAGE
Safarituren går til tre af de bedste safariområder i Kenya: Samburu, Lake Nakuru og Masai Mara. På turen vil man opleve den tørre nordlige halvørken med floder og palmelunde, flamingoerne i Rift Valley og de karakteristiske endeløse sletter i Masai Mara med mange forskellige dyrearter.

Indkvartering på turen er en kombination af teltlejr og lokale hoteller.Standarden glimrende og man skal ikke forvente en egentlig teltsafari, bortset fra dagene i Masai Mara.
Rejsebeskrivelse
Lodge / Camp
Dag 1 Afrejse fra Danmark
Dag 2 Nairobi
Ankomst til Kenya og indkvartering på hotel i Nairobi. Om eftermiddagen har vi arrangeret udflugt til Karen Blixens hus.
Dag 3 Mount Kenya
Der køres fra Nairobi sidst på formiddagen mod højlandet ved Mount Kenya. Frokost undervejs. Indkvartering på lokalt hotel ved byen Naro Moru. Der er mulighed for en ridetur i det lokale terræn eller en vandretur til Mau Mau grotterne. Middag og overnatning.
Dag 4 & 5 Samburu / Buffalo Spring
Vi forlader Naro Moru og højlandet, og der køres til Samburu i den nordlige halvørken. Safarikørsel om eftermiddagen, hvor de specielle nordlige dyrearter opsøges. Grevys zebra, gerenukantilope, somali struds og oryx-antilope er nogle af de dyrearter, der kendetegner området. De følgende dage kører vi safari tidlig morgen og eftermiddag. Der overnattes på lodge i Samburu.
Dag 6 Rift Valley
Efter morgenmaden forlades Samburu for at tage ud på nye oplevelser. Vi kører via Thomsons Falls, hvor der spises frokost, til søerne i The Rift Valley. Indkvarte-ring på lokalt hotel ved Lake Nakuru. Eftermiddagssafari ved søen, der er specielt kendt for mange flamingoer, men også for mange leoparder, der holder til i de omkringliggende skove.
Dag 7, 8 & 9 Masai Mara
Fra Nakuru fortsættes gennem forsænkningen, Rift Valley, og midt på eftermiddagen nås sletterne i Masai Mara. Picnic frokost undervejs. I Masai Mara vil vi opsøge løver, elefanter, gepard, bøfler, flodheste, krokodiller og meget andet. Middag omkring bålet og overnatning i telt.
Dag 10 Hjemrejse
Efter morgenmaden forlades lejren, og turens sidste safaritur køres på vej væk fra Masai Mara. Vi forventer at ankomme til Nairobi sidst på eftermiddagen.


Mest læste
 
 
 
 
   Site Map | RSS Feed
 

Rejsebureau - Safari rejser - Safariture - Rejser til Afrika - Rejser til Sydafrika
Safarilande - Kenya - Tanzania - Botswana - Zambia - Malawi - Zimbabwe - Namibia
Golfrejser - Familiesafari - Bryllupsrejser - Teltsafari - Victoria Falls - Cape Town - Kenyas kyst - Kalahari ørkenen - Hvaler i Sydafrika

Copyright © Livingstone Safari - Afrika rejser - All Rights Reserved.

CMS SYSTEM - SEO optimering & Google Adwords by Media2 A/S.