Print side  Tilføj favoritter  E-mail denne side   
Om Savuti og Linyanti

Savute grænser sammen med Linyanti op til Chobe National Park. Linyanti området er et decideret våd-område, hvor Linyanti River slår et dramatisk knæk på nær ved 90 grader. Området hører til noget af det mest uberørte, og sejlture og safariture herfra fortjener absolut betegnelsen “superb" i enhver henseende. Savute er ganske ekseptionelt fascinerende og med en overvældende koncentration af vildt og kødædere. Områdets magi klinger allerede i navnene Mababe Depression, Savute Channel og Magwikhe Sand Ridge. Hvor Savute i dag er flad, med brændende varme sletter var der for 2 millioner år siden en af det afrikanske kontinents supersøer - den 80.000 m2 kilometer store og 100 meter dybe Lake Makgadikgadi. Savute Channel ligger i Mababe Depression. “Depression" dækker over et meget lavtliggende område, hvor der er ekstremt tørt og varmt. Savute Channel er nu en udtørret flodseng, der tiltrækker et meget stort antal dyr. Specielt masser af elefanter, løver og hyæner. Savute-kanalen har ikke båret vand siden 1979 - og kun ganske få gange indenfor de sidste 100 år. Førhen en mægtig vandvej - nu et utroligt spændende område ikke mindst geologisk. Savute-kanalen ligger oven på en brudflade på de tektoniske plader jordoverfladen hviler på. Teorien blandt geologer er, at de få gange Savute-kanalen har båret vand, har de underjordiske plader måtte hæve og sænke sig 9 meter! Med områdets ekstreme varmegrader følger også mangel på naturligt overfladevand. Derfor er der lavet tre borehuller, hvor vandet hentes op til områdets dyr. Med kun disse tre muligheder for det livgivende vand, er der aldrig tvivl om, hvor man skal hen for at finde dyrene. Om aftenen byder vandhullerne på et fantastisk scenarie. Mens vi sidder i vores safaribil ved vandhullet med et glas kølig hvidvin, lyder der tunge skridt bag bilen. En flok elefanter passerer safaribilen så tæt på, at man kan række armen ud og røre dem. Snart kommer også løver, og er man rigtig heldig, vilde hunde for at slukke deres tørst.


Mest læste
 
 
 
 
   Site Map | RSS Feed
 

Rejsebureau - Safari rejser - Safariture - Rejser til Afrika - Rejser til Sydafrika
Safarilande - Kenya - Tanzania - Botswana - Zambia - Malawi - Zimbabwe - Namibia
Golfrejser - Familiesafari - Bryllupsrejser - Teltsafari - Victoria Falls - Cape Town - Kenyas kyst - Kalahari ørkenen - Hvaler i Sydafrika

Copyright © Livingstone Safari - Afrika rejser - All Rights Reserved.

CMS SYSTEM - SEO optimering & Google Adwords by Media2 A/S.