Print side  Tilføj favoritter  E-mail denne side   
Om det centrale Kalahari & Nxai Pan

Den grønne ørken, hvor stjernerne synger. Sanfolket - buskmændene - i det centrale Kalahari vildtreservat i Botswana siger, at de kan høre stjernerne synge om natten. Et poetisk og meget rammende udtryk for den ekstraordi-nære oplevelse, der venter i Kalahariørkenen. Som en del af verdens største sammenhængende sandørken, der strækker sig gennem syv lande, er denne del af Botswana langt, langt udenfor de gængse turistruter. Det er desuden det største naturbeskyttelsesområde i hele Afrika, og først for ikke så lang tid siden åbnet for turister. Trods de enorme vidder af tilsyneladende uendeligt fladt græsland med kun solitære træer som små øer, regnes Det Centrale Kalahari på bestemte tider af året for det allerbedste sted i Botswana for dyreoplevelser - og det siger ikke så lidt, når sammenligningen hedder Moremi, Chobe og Savute. Udover løve, gepard, sjakal og hyæner tiltrækkes periodevis gigantiske flokke af gnuer, gemsboks og springbok til området. I dette område, totalt uden overfladevand og med sand i op til 200 meters dybde, har mennesker, dyr og planter måttet tilpasse sig ekstreme livsvilkår for overhovedet at kunne overleve. Træerne har udviklet rødder, der rækker mere end 50 meter ned i jorden for at nå det sparsomme grundvand. Løver og hyæner, der normalt er afhængige af frisk vand, kan her klare sig alene med morgenduggens få dråber vand og væskeindholdet i blodet fra de dyr de dræber. Selv for garvede safarirejsende er Det Centrale Kalahari en ny og helt anderledes oplevelse. Så forskellig fra de fleste af det afrikanske kontinents mere kendte områder og parker. Øde uforandret gennem tusinder af år og dog så levende - efterlader Kalahari-ørkenen et uudsletteligt indtryk.


Mest læste
 
 
 
 
   Site Map | RSS Feed
 

Rejsebureau - Safari rejser - Safariture - Rejser til Afrika - Rejser til Sydafrika
Safarilande - Kenya - Tanzania - Botswana - Zambia - Malawi - Zimbabwe - Namibia
Golfrejser - Familiesafari - Bryllupsrejser - Teltsafari - Victoria Falls - Cape Town - Kenyas kyst - Kalahari ørkenen - Hvaler i Sydafrika

Copyright © Livingstone Safari - Afrika rejser - All Rights Reserved.

CMS SYSTEM - SEO optimering & Google Adwords by Media2 A/S.