Print side  Tilføj favoritter  E-mail denne side   

Okavango Adventure - 17 dage





Denne rejse tager med start og slut i Livingstone ved Victoria Falls på safari i det nordlige Botswana. Hovedattraktionerne på turen er Okavango Deltaet og floderne i det nordlige Botswana på grænsen til Namibia. Her vil være oplevelser i traditionelle kanoer, motorbåd, safari til fods og safarikørsel. Indkvartering på hele rejsen er i lodges/camps og niveauet er turistklasse. Prismæssigt er denne rejse en ener og specielt egnet, hvis man ikke er til egentlig teltsafari, men på den anden side heller ikke fordrer den store luksus. Rejsen går fra Zambia til Botswana og Namibia for at slutte i Zambia igen.

Dag 1 • Afrejse fra Danmark

Dag 2 • Livingstone / Victoria Falls
Ankomst til Victoria Falls. Modtagelse og indkvartering på Protea Livingstone Hotel. Eftermiddagen er til egen disposition.

Dag 3 & 4 • Chobe River / Kasane
Vi krydser grænsen fra Zambia til Botswana med færgen fra Kazungula. Chobefloden er kendt for sit smukke sceneri og et altid rigt dyreliv ved flodbredden. Under opholdet tager vi på safarikørsel i Chobe og bådtur på Chobe River. Indkvartering på Chobe Safari Lodge eller tilsvarende.

Dag 5 • Makgadikgadi
Vi kører mod syd via byen Nata i Botswana til udkanten Makgadikgadi. De sidste af eftermiddagens timer kan tilbringes med aktiviteter i området. Overnatning på Planet Baobab eller tilsvarende.

Dag 6, 7 & 8 • Okavango Deltaet
Vi fortætter til Maun syd for deltaet og flyver til vores camp i hjertet af dette skønne naturområde. Vi tilbringer 3 nætter i deltaet med safari til fods og i mokoro. Oplevelserne disse dage er med privat guide. Overnatning i Oddballs Camp eller tilsvarende. Indkvarter-ing i telte med senge og linned. Toilet og bad deles af 3 telte.

Dag 9 • Maun
Vi flyver retur til Maun, hvor vi lader op til de næste dages rejse til floderne Okavango og Kwando. Indkvartering på Maun Lodge eller tilsvarende.

Dag 10 & 11 • Okavango River
Caprivi strædet er en tange fra Namibia til Victoria Falls, klemt inde mellem Zambia og Botswana. Naturen er frodig og vi bor med udsigt over floden. Dagene kan tilbringes med safarikørsel, safari til fods eller bådture. Indkvartering på Ngepi Camp Treehouse eller tilsvarende.

Dag 12 & 13 • Kwando River
Vi fortsætter gennem Caprivi og tilbringer 2 nætter ved Kwando River. Elefanter og flodsheste holder ofte til nær lodgen. Vi bor på Namushasha Lodge eller tilsvarende. Dagene tilbringes med bådture og safarikør- sel.

Dag 14 & 15 • Livingstone / Victoria Falls
Vi er tilbage hvor turen startede og denne gang med god tid til at opleve de spek- takulære vandfald og mange andre aktiviteter i området.

Dag 16 • Hjemrejse
Kørsel til lufthavnen.

Dag 17 • Ankomst til Danmark

Mest læste
 
 
 
 
   Site Map | RSS Feed
 

Rejsebureau - Safari rejser - Safariture - Rejser til Afrika - Rejser til Sydafrika
Safarilande - Kenya - Tanzania - Botswana - Zambia - Malawi - Zimbabwe - Namibia
Golfrejser - Familiesafari - Bryllupsrejser - Teltsafari - Victoria Falls - Cape Town - Kenyas kyst - Kalahari ørkenen - Hvaler i Sydafrika

Copyright © Livingstone Safari - Afrika rejser - All Rights Reserved.

CMS SYSTEM - SEO optimering & Google Adwords by Media2 A/S.