Print side  Tilføj favoritter  E-mail denne side   
Joys Camp

Joy's Camp er opkaldt efter legendariske Joy Adamson, der viede sit liv til Kenyas dyreliv og natur. Specielt kendt er hun for adoptionen af en løveunge "Elsa" efter at hendes mand, George, havde dræbt moderen i selvforsvar. Joy udgav flere bøger om løvinden Elsa, blandt andre "Born Free", "Living Free" og "Forever Free". Der er lavet spillefilm om George og Joy Adamson. Joy døde i 1980.

Joy havde sin camp i den aller østligste del af safarireservatet Shaba, der mod vest grænser op til de mere kendte safariområder Samburu og Buffalo Springs. Den eksklusive teltlodge, Joy's Camp, ligger hvor Joy Adamsons camp oprindeligt lå. Joy's Camp har 10 værelser eller telte som det vel egentlig er. De er hver på 100 kvm, luksuriøst indrettet i farver og materialer fra de lokaler stammer Boran og Somali. Lodgen har swimmingpool.

Værelserne ligger omkring en sump, der sikrer dyreoplevelser døgnet rundt. I det ellers tørre landskab og med langt til floden, er sumpen her eneste mulighed for vand. Dyrene tiltrækkes naturligt, mange opholder sig her permanent, og fra værelsets terrasse er det et sandt skue i de timer, hvor man ikke er på safariture. Beliggenheden i Shaba er ganske unik. Det tager omkring en time at køre til nærmeste indkvarteringsted, så på safariturene ser man ingen andre end gæster fra Joy's Camp. Dette er et af de få steder i Afrika, hvor man kan køre i flere dage uden at møde andre og samtidig få de bedste safarioplevelser.

Dyrelivet er eminent. Man møder alle de nordlige arter, der hører halvørkenen til. Netgiraf, oryx antilope, Somali struds, Grevys zebra, girafgazelle og meget mere. Elefanter, bøfler, vandbukke, antiloper og Afrikas katte er vel repræsenteret både i variation og mængde. Dyrene er en anelse mere sky, hvilket primært skyldes, at de ikke er så vant til at se biler og mennesker. Netop dette faktum er en af de storslåede ting ved safariturene fra Joy's Camp.

Fra Joy's Camp kan man tage på safari til fods samt på udflugt til Magado krateret. Joy's Camp er første klasse og en af de oplevelser man skal give sig selv, hvis man holder af Afrikas natur og dyreliv. Joy's Camp er i den højere prisklasse for safari, men lige som de øvrige steder vi anbefaler i denne prisklasse, så er der klart en mening med det. Joy's Camp er ikke en nødvendighed på den første rejse til Afrika, medmindre at man ved, at det netop er denne slags oplevelser man søger.

Transport til Joy's Camp kan være i fly fra Nairobi eller Nanyuki. Man kan køre dertil. Køretiden er 6-7 timer fra Nairobi, ca. 4 timer fra trætophoteller ved Mount Kenya / Aberdare og ca. 3 times kørsel Nanyuki.

Mest læste
 
 
 
 
   Site Map | RSS Feed
 

Rejsebureau - Safari rejser - Safariture - Rejser til Afrika - Rejser til Sydafrika
Safarilande - Kenya - Tanzania - Botswana - Zambia - Malawi - Zimbabwe - Namibia
Golfrejser - Familiesafari - Bryllupsrejser - Teltsafari - Victoria Falls - Cape Town - Kenyas kyst - Kalahari ørkenen - Hvaler i Sydafrika

Copyright © Livingstone Safari - Afrika rejser - All Rights Reserved.

CMS SYSTEM - SEO optimering & Google Adwords by Media2 A/S.