Print side  Tilføj favoritter  E-mail denne side   
Waterberg Plateauet

Waterberg Plateau er et 200 meter højt taffelbjerg i det centrale Namibia. For 200 mio år siden efterlod dinosaurerne deres fodspor i dette ældgamle sandstensbjerg.

Det var også for foden af Waterberg, at hereroerne led deres største nederlag til de tyske kolonistyrker i august 1904. Hereroerne blev tvunget til at trække sig tilbage fra bjerget og flygtede ind over grænsen til Botswana. 60.000 ud af 80.000 hereroer døde, slået ihjel af tyske styrker, der optog forfølgelsen, og af sult og tørst.

Eksportsucces
I 1972 fik Waterberg Plateau og det omkringliggende land status som naturreservat. Det svært tilgængelige område viste sig at være ideelt til beskyttelse af udryddelsestruede dyr som sorte og hvide næsehorn, sabelantiloper og gnuer. Det går så godt, at reservatet i dag er ’leverandør’ til Namibias øvrige parker.  

Hvad sandstenen gemte
Vegetationen på bjerget er frodig og afvekslende, da regnen siver ned gennem den bløde sandsten og skaber massevis af små kilder og floder. På sandstensplateauet kan man også se aftryk af en tretået dinosauer, som gik på bjerget for omkring 200 mio år siden. Nogle af klippeformationerne kan endda dateres så langt som 850 mio år tilbage.  

Vandring
Det er især som vandreområde, at Waterberg er populært og anbefalelsesværdigt. Der er alt fra afslappende ruter på et par timer til flere dages vandre- og klatreture, hvor du på egen hånd får naturen på tæt hold. Så meget desto mere, som det ikke er tilladt at køre i egen bil i parken.


Mest læste
 
 
 
 
   Site Map | RSS Feed
 

Rejsebureau - Safari rejser - Safariture - Rejser til Afrika - Rejser til Sydafrika
Safarilande - Kenya - Tanzania - Botswana - Zambia - Malawi - Zimbabwe - Namibia
Golfrejser - Familiesafari - Bryllupsrejser - Teltsafari - Victoria Falls - Cape Town - Kenyas kyst - Kalahari ørkenen - Hvaler i Sydafrika

Copyright © Livingstone Safari - Afrika rejser - All Rights Reserved.

CMS SYSTEM - SEO optimering & Google Adwords by Media2 A/S.