Print side  Tilføj favoritter  E-mail denne side   
Skeletkysten

Det er ikke svært at se, hvordan Skeletkysten har fået sit navn. Endnu i dag ligger der mange skibsvrag, som områdets forræderiske tåge og stærke strøm har tvunget på grund.

Selv hvis sømændene overlevede forliset, kunne de ikke tro sig sikre. De måtte vandre hundredvis af kilometer gennem ørkenen i håbet om at kunne slukke tørsten og stille sulten.  

Skeletkysten er Namibias nordligeste kyststrækning, som løber fra Kunenefloden i nord til Ugabfloden i syd. Landskabet er en del af Namibørkenen og består af kæmpemæssige klitter, udtørrede saltsøer, pastelfarvede sletter og dybe kløfter. Det er vildt, øde og omgærdet af en aura af mystik.  

Skeleton Coast Park
I Skeleton Coast Park, som er den sydlige halvdel af Skeletkysten, er der rig mulighed for både at se vildt og at fiske. Der er en stor bestand af strudse, hyæner, oryxer og springbukantiloper, ligesom ørkenelefanter, sorte næsehorn, løver og giraffer holder til i områdets flodlejer.

I december er det højsæson for fiskeri, og hele vejen langs kysten kan du møde ivrige fiskeentusiaster med snøren ude, især i Torra og Terrace Bay. Du kan naturligvis også selv begive dig afsted med fiskestangen i hånden.


Mest læste
 
 
 
 
   Site Map | RSS Feed
 

Rejsebureau - Safari rejser - Safariture - Rejser til Afrika - Rejser til Sydafrika
Safarilande - Kenya - Tanzania - Botswana - Zambia - Malawi - Zimbabwe - Namibia
Golfrejser - Familiesafari - Bryllupsrejser - Teltsafari - Victoria Falls - Cape Town - Kenyas kyst - Kalahari ørkenen - Hvaler i Sydafrika

Copyright © Livingstone Safari - Afrika rejser - All Rights Reserved.

CMS SYSTEM - SEO optimering & Google Adwords by Media2 A/S.