Print side  Tilføj favoritter  E-mail denne side   
 

AUTHENTIC SAFARI - 12 DAGE

Dette er en populær safarirute gennem kendte områder i det sydlige Afrika. Den indeholder Botswanas højdepunkter fra Okavangos sumpe til Chobe Nationalpark og Victoria Falls. Landskabernes forskellighed betyder, at man får oplevet en fantastisk variation af Afrikas dyreliv. Rejsen er velegnet for alle der vil opleve Afrika på teltsafari og som sætter oplevelsen af at være ét med naturen højere end mange faciliteter i campen. Indkvartering i 2-mands telte med feltsenge, sovepose og hovedpude samt fælles bad- og toiletfaciliteter. Måltiderne, der tilberedes af kokken over åben ild, serveres i det fri - om aftenen i stearinlysenes skær.

Afrika er et fantastisk safariland



Rejsebeskrivelse
Mobile safari II
Denne safari kan arrangeres som privatsafari / familiesafari.
Dag 1 Afrejse fra Danmark
Dag 2 Maun
Der flyves via Johannesburg til Maun i Botswana. Maun ligger ved Okavango Deltaet og er startstedet for denne tur. Modtagelse i Maun lufthavn af guiden og indkvartering på campen i udkanten af Maun. Aftenen tilbringes omkring bålet, hvor guiden giver en introduktion til turen.
Dag 3 & 4 Okavango Deltaet
Vi sætter kurs mod Okavango Deltaet. Oplevelserne i dette pragtfulde naturparadis foregår i safarikøretøj, båd og til fods. Dyrelivet er spændende. Blandt andet finder man antilope-arterne lechwe og sitatunga i deltaet. Fuglelivet er uovertruffent, og iagttagelser af forskellige storke-arter, farvestrålende bi-ædere, vadefugle og ørne vil der være mange af. Der overnattes i Afrikas rene luft, langt fra storbyer, biler og os. Nattens stilhed afbrydes kun af frøernes kvækken eller løvernes kald i det fjerne. Campen ligger i Okavango nær Moremi reservatet.
Dag 5 & 6 Khwai
Der fortsættes til den centrale del af Moremi, i det nordøstlige hjørne af Okavango. Området blev fredet i 1963 af den lokale Batawana stamme, og rangerer i dag blandt Afrikas førende dyrereservater på grund af den skiftende natur fra delta til savannelandskab. Vi tilbringer to dage med safarikørsel og opsøger Afrikas dyreliv ved hjælp af spor og signaler fra naturen.
Dag 7, 8 & 9 Savute & Chobe Nationalpark
Der fortsættes mod nord til Savuti. I Afrikas vintermåneder samles meget store dyreflokke i dette område, og Savuti er ideelt for oplevelser med løver og andre rovdyr. Fra Savuti kører vi til den nordlige del af Chobe og camperer ved Chobe floden. Området er specielt godt for oplevelser med Afrikas største pattedyr - elefanten. Store flokke tiltrækkes af floden, og vi tilbringer flere timer med at betragte dette underholdende dyr. Landskabet omkring floden er flot, med et varieret fugle- og dyreliv samt betagende solnedgange. Vi tilbringer i alt 3 nætter ved den udtørrede Savuti kanal og Chobe floden.
Dag 10 Victoria Falls
Køreturen til Livingstone er ikke lang. Det er et storslået syn når Zambezi floden i et brag falder flere hundrede meter for at genopstå i tætte skyer af vandstøv - Mosi oa Tunya, eller Victoria Falls. Dr. David Livingstone oplevede vandfaldene, som den første hvide mand, ledt dertil af datiden lokale stammehøvding. Der overnattes i camp.
Dag 11 Hjemrejse
Turen sluttes og der flyves fra Livingstone til Danmark
Dag 12 Ankomst til Danmark
Turen kan med fordel forlænges med et par dage yderligere ved Victoria vandfaldet, ophold i Sydafrika eller på en tropisk ø ud for kysten af Mozambique.

Mest læste
 
 
 
 
   Site Map | RSS Feed
 

Rejsebureau - Safari rejser - Safariture - Rejser til Afrika - Rejser til Sydafrika
Safarilande - Kenya - Tanzania - Botswana - Zambia - Malawi - Zimbabwe - Namibia
Golfrejser - Familiesafari - Bryllupsrejser - Teltsafari - Victoria Falls - Cape Town - Kenyas kyst - Kalahari ørkenen - Hvaler i Sydafrika

Copyright © Livingstone Safari - Afrika rejser - All Rights Reserved.

CMS SYSTEM - SEO optimering & Google Adwords by Media2 A/S.